Mad & Drikke

Fra at have været et møg-kræsen barn, der blandt andet aldrig rørte fisk eller salat, spiser jeg den dag i dag næsten alt. OK, jeg bryder mig ikke om stegt lever og jeg har en uforklarlig antipati mod melon, men det er stort set også det. 3 års ophold i Tokyo har helt sikkert meget med det at gøre; der fik man i hvert fald prøvet meget nyt og usædvanligt. Jeg kan li’ meget etnisk mad. Vi spiste rigtig tit indisk og kinesisk da vi boede  i London, og jeg har fundet enkelte steder i Storkøbenhavn, der er leveringsdygtig i anstændig sushi.

Vi er primært til rødvin, selvom vi de sidste par år sagtens rutinemæssigt har kunnet nyde en god tør hvidvin (f.eks. Chablis eller Sauvignon) eller måske en rosé på terrassen på en dejlig varm sommer aften. Til fodbold og på pubs eller barer drikker jeg øl – gerne speciel øl fra Jacobsen (Naked Christmas Ale er en favorit) eller Skovlyst (Oktoberfest).

Views and facts on what makes me tick