Hunde

Jeg er helt sikkert en hundeperson. Og med “hunde” mener jeg altså RIGTIGE hunde! Jeg bryder mig ikke om katte, og hunde der vejer mindre end 20 kg er bare en mærkelig kat. Og vi kan lige så godt være ærlige… der er i virkeligheden kun én rigtig ægte hund: Schæferhunden. Intelligent, loyal, stærk, hurtig og super flot og cool… den har hele pakken!

Jeg er på min 3. schæferhund. Alle har været hunhunde, alle har heddet Suzy. Suzy III er lige akkurat trænet nok til at være en schæfer. Mine to tidligere var virkelig veltrænede og konkurrerede i åben konkurrence mod arbejdende politihunde.

Nu hvor jeg har haft schæferhunde i mere end 40 år og sandsynligvis har begået alle de fejl man kan, vil jeg videregive mine top-10 tips for at få et godt liv sammen med en god og lydig hund:

  1. Straf aldrig din hund. Skæld den aldrig ud. Hvis den har gjort noget forkert, glem det. Den vil ikke ane det er derfor du skælder den ud. Den ser skyldig ud, fordi den ved du er sur, ikke fordi den ved den har gjort noget du ikke ønskede.
  2. Beløn altid din hund for at komme til dig når du kalder. Selvom du har kaldt en ½ time og nu er sent på den. Se 1. Hvis du skælder den ud når den endelig kommer, hvor meget stimulerer det den til at komme næste gang? Beløn den, og den lærer at det altid er godt at komme til dig.
  3. Du er leder/alfa og hunden er en underordnet følger. Den skal ALTID spise efter du har gjort det. Sådan er det i flokke.
  4. Der er ingen gratis måltider. Få hunden til at gøre noget for sin mad. Sit, dæk, giv hals, giv pote… hvad som helst. Den skal arbejde for føden.
  5. Du er leder, hunden er en underordnet følger. Du skal altid gå igennem en dør eller port først. Op eller ned af en trappe først. Med mindre selvfølgelig du sender hunden på en (farlig) opgave for dig.
  6. Hvis du har flere etager i hjemmet, er det bedst hvis hunden er nedenunder og du er ovenpå – hvor den ikke har lov til at komme. Underordnet hunde i flokke er begrænset mht. adgang og alfaen sover altid højest.
  7. Uanset hvad du kan med pkt. 6 burde der altid være områder i huset hvor hunden ikke må komme. Stuen, køkkenet, børneværelset. Det er igen det der med, at du som alfa må meget, som hunden ikke må.
  8. Træn din hund ofte, gerne medens I er ude og gå tur, men også sammen med andre hundeejere og hunde – helst samme hunderace. Husk frikvarterene! Hunden skal ikke gå “ved fod” hele turen og den skal have lov til at snuse og opleve livet medens den er ude.
  9. Øv dig på at kunne læse din hund bare ½ så godt som den kan læse dig. Den fortæller dig når den træt af en øvelse, når den er sulten, når den gerne vil luftes, når den har ondt eller når den er syg – du skal ”bare” kunne forstå signalerne.
  10. Din hunds kærlighed og tillid til dig som flokkens leder er ubegrænset og betingelsesløs. Gør dit bedste til at leve op til den status den giver dig – og misbrug det ikke.Her er hvad Ron Swanson har at sige om hunde:

Views and facts on what makes me tick