Er danske dommere blevet dårligere?

Først en indrømmelse: Jeg er en af dem, der i højeste grad under kampene fra tilskuerpladserne helt frivilligt verbalt hjælper dommeren med ekstra øjne og mening.

Den seneste tid er det blevet alment accepteret, at dommerne generelt er blevet dårligere og at de i denne og sidste sæson har været exceptionelt dårlige med mange kampafgørende (fejl)beslutninger. Jeg vil nu overraske mange, og i særdeleshed dem, der står rundt om mig på Nedre-C, når jeg stiller spørgsmålstegn ved den vurdering.

Generelt bedømmer vi dommere på de fejl vi mener de begår, og kun i sjældne tilfælde på basis af en rigtig god beslutning eller exceptionel god stil. De fejl jeg selv typisk råber op om under eller efter en kamp, falder i en af følgende hovedgrupperinger: linje og fejldomme:
Forkert linje (hård/blødsøden), manglende linje under kampen, fra kamp til kamp med samme dommer eller på tværs af turneringen fra forskellige dommere. Ved den for bløde linje tillades for mange regelbrud og der straffes ikke hårdt nok (gult i stedet for rødt eller intet kort hvor gult skulle have været givet) og ved den hårde linje hænger dommeren sig i alt, “fløjter kampen i stykker” og er alt for generøs med kortene. Hvis der mangler en linje over en hel kamp, ligger skylden primært – hvis ikke udelukkende – hos dommeren, og det er netop en fejl der i den grad kan få mig i det røde felt. Det er jo altid modstanderen der får lov til noget i første halvleg som ens egne spillere bliver straffet for i anden. Selvom han blev bedre de sidste sæsoner, var manglende linje mit primære ankepunkt mod at kalde Kenn Hansen Danmarks bedste dommer. Jeg forstår linjen fra kamp til kamp kan variere lidt men håber den er klappet af med spillerne/anførerne før kampstart. Linjen på tværs af hele turneringen er tricky, men vi har i denne sæson oplevet to meget lignende situationer i samme runde blive takseret til hhv. rødt på den ene side af bælterne og kun frispark på den anden.
Så er der fejldommene, altså hvor dommeren ikke ser eller bedømmer en situation korrekt og derfor enten ikke fløjter hvor der skulle have været eller fløjter hvor der ikke skulle have været. Her påvirker hjælpedommerne slutresultatet, specielt selvfølgelig ved offside kendelser, hvor ”dommergerningen” i den grad bliver en holdsport. Vi ser/bliver præsenteret for betydelig flere fejldomme end tidligere, men det er, som jeg vil argumentere nedenfor, ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der er flere.

En ting vi kan blive enige om: Dommernes (dårlige) præstationer fylder mere nu, end de gjorde tidligere. Det kan selvfølgelig være fordi dommerne objektivt er blevet dårligere, men der er en række andre mulige årsager:

  • Spillet på banen er blevet hurtigere; det er blevet sværere at følge med
  • Film og andet usportsligt pres på dommeren er blevet mere almindeligt og næsten generelt accepteret som en del af spillet
  • Presse og kommentatorer, både på skrift og ikke mindst TV, fokuserer på dommerens præstationer med en ihærdig søgen efter alt der KUNNE være forkert.

Specielt den sidste grund vil jeg gerne tage op. Det er f.eks. ufatteligt irriterende at høre en person som Werge, der for øvrigt for åben mikrofon ofte demonstrerer sin manglende viden omkring fodbold regler, på basis af langsomme gengivelser fra forskellige vinkler udtale sig om et dommerskøn, han sandsynligvis ikke kender den lovmæssige basis for. Kenn Hansen har i sin blog på lortedommer.dk yderligere postuleret at medierne selektivt fravælger klip, der underbygger dommerens skøn – implicit for at have en bedre historie omkring endnu en fejldom. Dette er bekymrende og dybt kritisabelt. Så er der Milton på sidelinjen: Et virkeligt tåbeligt koncept; han er ikke meget tættere på situationen end tilskuerne og han er i den grad drevet af kommercielle hensyn mht. sine ytringer.

Så jeg præsenterer en alternativ teori til hvorfor det synes som om dommerne er blevet dårligere:
Hastigheden og flow i spillet har gjort det sværere for en dommer at udøve korrekt skøn hele kampen igennem. Samtidig har ny teknik gjort det muligt meget præcist at efteranalysere hver eneste beslutning. Da der er mere underholdning i de forkerte beslutninger end de korrekte, fokuserer medierne på alle fejl, både de reeelle og dem man kan puste op, og os fodboldinteresserede tager opfattelsen med på stadion og lægger den til vores i forvejen subjektive holdning til dommerens virke. Den indstilling fodrer tilbage til medierne, og så har vi en selvforstærkende effekt kørende.

Så kære Superliga dommere: I må sgu meget gerne blive bedre. I må specielt meget gerne holde den samme linje igennem hele kampen. I må også meget gerne snakke med hinanden så den samme forseelse giver samme dom i forskellige kampe. I må også gerne dømme bare ét af de mange straffespark vi åbenbart – iflg. trænere og fans af de andre klubber – tildeles i Telia Parken… men i det store og hele gør I det sgu meget godt, og selv om mine ytringer fra sidelinjen næste gang vi mødes kan indikere det modsatte, er jeg ikke overbevist om at I er (blevet) så dårlige igen.

Related Images:

Leave a Reply

Your email address will not be published.