De helt store spørgsmål. 42, og alt det…
Som fag stødte jeg på filosofi på anden del af Datalogi ifm. at jeg tog et Videnskabsfilosofi modul, som primært handlede om evaluering af fakta og bevisførelse og som i høj grad var baseret på Karl Poppers værker.
Når det kommer til livsfilosofi, og den evige søgning efter ens egen version af netop det, så er det en rejse, der først slutter den dag man dør.
Der er et specielt element i USA’s Bill of Right: Retten for alle til at ”søge lykke”. Ikke lykken selv, selvfølgelig, der er nogen der aldrig bliver lykkelige, men retten til at kunne opsøge de ting i livet, der gør dig lykkelig. I sidste ende er det vel det der bør drive os alle. Når ens børn kommer og søger bekræftelse på forskellige livsvalg, spørger man så ikke bare: ”Vil det kunne gøre dig lykkelig?” og hvis svaret er ”Ja”, så er sagen bøf.
Er alt relativt? Kan jeg være lykkelig, hvis alle omkring mig er endnu lykkeligere. Jeg oplever desværre alt for mange mennesker, hvor dette ikke synes at være tilfældet. Mennesker, der fokuserer på hvad andre mennesker gør og hvad de har. Hvor opfattelsen er, at hvis andre mennesker har det nemmere i deres søgen efter lykke, er det unfair til en grad hvor det gør det umuligt for en selv at være lykkeligt. Magen til selvdestruktivt bullshit skal man lede længe efter!
Tag ansvar for dig eget liv; træf dine egne beslutninger i din egen søgen efter din egen lykke. Hvis du vælger at leve sammen med en person eller eventuelt vælger ikke (længere) at leve sammen med en person, så er det din beslutning og hvis konsekvensen er, at du ender med ikke at være lykkelig, bebrejd ingen… eller i hvert fald ingen andre end dig selv.
Det er dit liv. Din søgen. Dine beslutninger. Din lykke.
Dette gælder for så vidt stadig, også selv om mit liv blev katastrofalt vendt op og ned den 1/1/2017 da min søn Hans pludselig døde. Jeg er i dag dybt ulykkelig. Så langt nede i hullet, at det er svært at se jeg nogensinde skulle kunne blive lykkelig igen. Men jeg forsøger at opsøge lykken; jeg forsøger at bygge et nyt “normalt” liv uden min søn.
Related Posts
I am not bothered with birthdays
I am slowly beginning to understand why for the second year in a row I have chosen not to celebrate … Continue reading I am not bothered with birthdays
Jeg gider ikke fødselsdage
Jeg tror jeg selv langsomt er begyndt at forstå hvorfor jeg for andet år i træk vælger ikke at fejre … Continue reading Jeg gider ikke fødselsdage
How fast are dreams, how long do nightmares last?
With all our individual differences, and DNA, it’s easy to imagine that we are all unique. That no-one else thinks, … Continue reading How fast are dreams, how long do nightmares last?
Hvor hurtige er drømme og hvor længe varer mareridt?
Med alle vores forskelligheder og med skæven til DNA’en er det nemt at bilde sig selv ind at vi hver … Continue reading Hvor hurtige er drømme og hvor længe varer mareridt?
Grief
Grief is peculiar. Exceedingly difficult to handle, in reality unbearable and absolutely impossible to describe or explain. None the less, … Continue reading Grief
Sorg
Sorg er besynderlig. Uhyggelig svær at håndtere, egentlig ubærlig, og helt umulig at beskrive og forklare. Alligevel forsøger jeg. Som … Continue reading Sorg
Anmeldelse af Esben Kjærs: Min Usynlige Søn
Min usynlige søn: Kunsten at leve med sine døde resten af livet by Esben Kjær Esben Kjær beskriver flot og … Continue reading Anmeldelse af Esben Kjærs: Min Usynlige Søn
I am father to Hans, who is dead
Most of us really don’t want to change. Why should we? What we want, are small adjustments to the original … Continue reading I am father to Hans, who is dead
Jeg er far til Hans, der er død
De fleste af os ønsker egentlig ikke at ændre os. Jeg mener, hvorfor skulle vi? Det vi ønsker, er små … Continue reading Jeg er far til Hans, der er død
Når virkeligheden rammer
Kære Hans. Det er snart 4 måneder siden du døde og næsten to måneder siden jeg sidst skrev et brev … Continue reading Når virkeligheden rammer
When reality hits
Dear Hans. In a week it’s been 4 months since you died and almost two months since I last wrote … Continue reading When reality hits
Brev til Hans
Kære Hans. Der er første gang jeg nogensinde skriver et “rigtigt” brev til dig. Vi har aldrig i dine 17 … Continue reading Brev til Hans
Letter to Hans
Dear Hans. This is the first time I ever write a “real” letter to you. We have never in your … Continue reading Letter to Hans